Hvem er vi?
Mette: “Man kan vist godt kalde mig en af de gamle rotter indenfor design af emballage. Oprindelig er jeg uddannet reklametegner og arbejdede I nogen år som AD’er på forskelige bureauer I Århus. Senere begav jeg mig ud på en jordomrejse på et år, og her fik jeg pludselig øjnene op for alle de fantastiske emballagedesigns, der fandtes på butikshylderne udenfor Danmark. På daværende tidspunkt var emballagedesign et temmelig overset medie herhjemme, og der var en tendens til at producenterne ofrede store summer på diverse skiltematerialer og markedsføringstiltag, men ofte glemte at fokusere på selve produktets signaler. For mig var det nærmest en åbenbaring at se, hvor flot og professionelt man håndterede emballagedesign i andre lande. Umiddelbart efter min jordomrejse, blev jeg ansat i Dansk Supermarked. Her skulle jeg udvikle emballagedesign til en stor del af koncernens private labels. Det gav en enorm erfaring at følge et produkt fra den første spæde idé til salgstallene fra butikkerne. Heldigvis kunne jeg som regel konstatere, at et gennemarbejdet emballagedesign gav succes (salg ud af butikken), men sommetider måtte jeg også erkende, at den vare, jeg mente at have lavet det helt rigtige emballagedesign til, ikke appellerede til kunderne, og så var opgaven jo at finder ud af hvorfor?
Mine otte år i Dansk Supermarked er årsagen til, at jeg i år 2000 etablerede Pack Design.
Min interesse for emballage er ikke blevet mindre med årene, tværtimod. Som selvstændig er den store fordel jo, at jeg fortsat bruger tid på nye ideer og designs, men også ofte bliver involveret I produktudviklingen (beslutninger vedr. smag, konsistens, relevans, konkurrentforhold etc.) ude hos vores kunder. Det er uhyre interessant også at blive inddraget I disse processer, og den viden, jeg erhverver på den måde, har altid relevans I arbejdet med det nye design.
Rejselysten og nysgerrigheden driver mig også fortsat, og de årlige trendspotting-ture resulterer altid I masser af nye ideer og “skæve vinkler” til gavn for vores kunder.
-så hvis du ønsker at få udviklet et nyt, markant og fremadrettet emballagedesign eller blot har brug for konstruktiv kritik af et bestående design, må du meget gerne kontakte mig på mette@packdesign.dk eller 28 40 22 90.”
Peter: “Jeg har som kommunikationsrådgiver og direktør/partner på århusianske reklamebureauer arbejdet med konceptudvikling, markedsføring, emballagedesign og promotion af både food og nonfood mærkevarer indenfor detail- og specialvarehandelen i mere end 20 år. Sammen med dygtige kollegaer har jeg været ansvarlig for udvikling og gennemførelse af stort set alle former for markedsførings tiltag, anvendelse af nye medier og strategi for en lang række nationale og internationale virksomheder.
Jeg blev en del af Pack Design i 2006, og har siden kunnet arbejde 100% fokuseret med det jeg brænder allermest for: Udvikling og iscenesættelse af fødevare- og nonfoodkoncepter og emballagedesign der gør en forskel.
Et andet af mine arbejdsområder er promotions af varer i butikken. Her kan undertegnede og Pack Design - på opfordring af kunder - nu også påvirke selve købsbeslutningen og følge varens vej ned i indkøbskurven ude i butikkerne. Vi kan tilbyde mersalg i form af varedemonstrationer eller snarere varepræsentationer f.eks i forbindelse med butiksåbninger eller produktlanceringer. På den måde er vi præcis der, hvor det er rigtig interessant at være: i øjenhøjde med de forbrugere, vi designer varer til.
Ring til mig og hør mere om mulighederne på tlf. 86 93 20 90 / 20 16 60 46.”
